Mariager Fjord

Trimmet siden

Har trimmet siden lidt og opdateret mit Google maps kort – Se det her Kort over fjorden

Har også fundet tid til en fisketur eller 3 😉
Fik den ene dag omkring 7-8 fisk ved Kongsdal, havde så min første 0 tur i laaaaaang tid , derefter fik jeg 1 fisk ved Strandholt, så det er bare at klø på og finde fiskene…
Fiskene går helt inde på det lave vand, så kunsten er at huske det og ikke bare plaske ud i vandet.
Det kan til tider være lidt svært ….

Jeg fisker stadig 🙂

Jeg har ikke helt glemt siden, men får bare ikke opdateret så meget, som jeg gerne ville..
Men der er massere af fisk i fjorden, på de sidste 2 ture, har jeg haft ca. 20 fisk i hånden og ligeså mange mistet…
Mange pladser er blevet besøgt, skal vist snart ha opdateret mit Google kort 🙂

Når man har lidt travlt, så må man tage de ture man kan og vi får bestemt også fisk.
Sønnen har været med på et par ture og den første tur som var en far / søn tur, der tog han 3 fisk , med den største på 48 cm.
Næste tur han var ude med Kim Hansen fik en en på 62 cm, så han er sku ved at blive ganske dygtig .
Det kanon godt fisket og mega flotte fisk.
Sidste billede er taget i Ørnedalsbugten ved Hobro.

Lidt opdateringer

Får fisket lidt, men har bare ikke haft så meget tid til at opdater siden.
Det bliver da til ørred fiskeri i fjorden og får også fisk derude, det er blevet til et par ørreder og nogle hornfisk.

Tur 5

Havde et par timer i fjorden forleden og tog afsted, fiskede en del omkring Fladbjerg og fik omkring 10 fisk.
Den største på omkring de 40 – Alle udsat igen.

Tur 4 Havnø Fredag d. 17-1

Tog en tur med Kim Hansen, vi besluttede at prøve noget nyt.
Turen gik til møllen ved Havnø – Fin plads dog var den uden fisk i dag.
Pladsen skal have en chance igen snart. Der må og skal være fisk der.
Tog derefter lidt rundt i fjorden og endte begge med en 6-8 fisk.
De var dog utrolig små, så ikke noget med størrelse på.

Tur 3 sammen med min søn

Mandag d. 13 var en dag, som var længe ventet.
Sønnen har fået sine første waders og det skulle udnyttes.
Tog en tur i Mariager fjord fra morgenstunden, var rundt på lidt forskellige pladser blandt andet Hullet ved Kongsdal.
Havde håbet han fik fisk og det gjorde han sku..
5 minutter – Kastede 2 gange , mærkede kontakt til en fisk, gjorde som vi havde talt om i bilen og så var der sku fast fisk.
Ja tak – Udmærket.
Han fik 2 og jeg kun 1, så der var en mega stolt knægt i bilen på vej hjem .
Træt men stolt.
Den tur får jeg vist lov at høre for længe.
Vi havde begge kontakt til flere fisk, men nøjes med de 3 ialt.
De svømmer derude til  næste gang.

Tur nr 2

En fin dag på det blå kontor.
Fik omkring 40 fisk i hånden, med lidt blandet størrelse.
#Mariagerfjorderfantastisk

Første tur i 2020 blev en 0 tur… Så var vi ligesom igang.
1 fisk til kim.

Ville gerne slutte året med maner.
Tog beslutningen om en tur i sidste øjeblik . Var i vandet kl. 13.00 på den hemmelige plads.
At tage på netop denne plads, fortrød jeg ikke.
Aldrig har jeg oplevet så mange fisk, samlet på et sted, vind fra syd med en strøm, der gik ud og til venstre, gav et hul hvor der samlede sig.
Der stod en spinnefisker og kastede i vifter på pladsen, så jeg kunne i starten ikke rigtig komme til, men han blev træt af at fange næsten ingen ting, så da han smuttede fra pladsen, for at prøve lykken lidt længere henne af kysten, fik jeg en lille snak med ham og spurgte naturligvis om jeg måtte give pladsen en chance – Ingen problem der.
Og nogle timer frem, havde jeg fisk på i hver kast, landede mellem 40-50 på mellem 25-45, alle genudsat.
Kaldte naturligvis på spinnefiskeren, som fik en anvisning i hvor de stod og hvad han skulle gøre…. Han fangede intet og mærkede intet – Imens jeg havde fisk i hver kast.
Fiskede fra 13.00 – 16.30.

Det var en fin måde at slutte fiskeåret på – Ses næste år.

19-12-2019

Tur med Kim Hansen – Først til Lergraven Syd.
Der er seriøst mudret derude, men havde hørt at det er et sted, hvor fiskene godt kan samle sig i store stimer, det kan man ikke sige de var idag.
Det blev dog til en 1 fisk hver derude. Så nu har jeg også fanget fisk på den plads – Dog ikke et sted, jeg kommer lige det næste stykke tid, tror mere det er en forårsplads, hvor solen godt kan varme den mudrede bund op og gøre det behageligt for fiskene der står på den plads.
Tog derefter videre til den hemmelige plads – hvor vi fik rimeligt med fisk, selv om vind og strøm ikke helt var med os.
Her er Kim i Lergraven syd

1 fisk i fjorden

Regnvejr over Mariager fjord, fiskejakke utæt ….
Men 1 fisk under målet, naturligvis genudsat .
Det er ikke helt nemt at fange fisk lige pt, for det er sku ved at blive lidt køligt derude.
Fiskede ved Dolarhuset, Hullet ved Kongsdal og Revsvæk – Fisken tog efter 10 min fiskeri ved Dollarhuset, mærkede sky fisk resten af dagen, men de ville ikke blive hængende.

Torsdag d. 12-12-2019

Endnu en svær dag – Det er pt. ekstremt højvandet i fjorden.
Kim, Søren og jeg satte kursen mod Revsbæk, der var ingen fisk.
Hullet ved Kongsdal – Der fik jeg en , men ellers mærkede vi ikke mere.
Tog turen mod Dollarhuset – Der var også jævnt dødt.
Først i solnedgangen og timen efter, fik vi et par stykker mere…
3-1 til undertegnende – men hvem tæller 🙂
Svag vind fra Syd….

Forsøgte flere pladser og det så ud til at det ville blive en svær dag, dog havde vi fået en fisk hver, så vi kunne tage den med ro.
Vi stod og talte lidt om hvad vi skulle prøve, da vinden var springende mellem VSV og VNV og der var en del af dem.
Kom forbi Dollarhuset og tænkte at det skulle have en chance – Det kom vi ikke til at fortryde.
Fik en masse fisk og det var ganske nemt at komme i kontakt med dem.
Det var som om at der til tider var ekstremt mange på pladsen, da lyset langsomt var ved at aftage.
Nogle fede timer, før og efter solnedgang.
kim fik 2 omkring de 47-50 cm.
Fik ikke taget billeder på denne tur.

Fandt fisk på Revsbæk – Der stod en kraftig vind ind fra VNV og fjorden var som altid højvandet.
Havde nogle fine timer med Søren inden Kim kom og ødelagde fiskeriet 🙂 🙂 🙂
Jeg har ikke tal på hvor mange jeg fik, men det gik pludselig stærkt, da der kom en stor stime fisk ind, de placerede sig i en strømrende og tog gerne ormen.
Søren fik sin største fisk nogensiden, den var farvet, så efter en afkrogning ,kom den ud igen.
Med ordre om at komme igen om nogle måneder.
Sørens pr var i hus og en pr koster jo øl.

Tur nr. 14

Havde kun få timer incl. transport, så stod den på jule arrangement – men skulle da lige se om det ikke kunne blive til en fisk…
Skulle være blevet hjemme, vi havde ikke tiden til at finde dem og derfor blev rækken af ture med fisk i fjorden brudt.
Er helt sikker på , at havde vi haft flere timer, så havde vi også fundet en fisk eller flere.

Tog på tur med Kim og Søren.
Var lidt rundt i fjorden og endte på Kongsdal strækket, hvor vi ialt fangede omkring 22 fisk og havde kontakt til en del flere.
Overskyet dag med lidt fin regn og næsten ingen vind.
Stadig forsigtige fisk.

12 tur med fisk d. 20-11-2019

En MEGA HAMRENDE svær dag, yderst forsige fisk… De ville absolut intet.
Vi prøvede lidt forskellige pladser og det var det samme over det hele.
Glasklart vand, absolut vindstille og kølig temperatur, det giver sku udfordringer i fjorden.
Men lykken vendte på Revsbæk – hvor Kim efter 5-10 min kroger en fin fisk, men dælme om den ikke hopper af…
Vi fisker videre på pladsen og der sker intet.
Er næsten ved at overgive os, da jeg mærker to forsigte puf til ormen.
Giver lidt løsline, trækker lidt ind og mærker igen lidt forsigtigt pilleri – Bliver lidt frustreret , men spinner langsomt ind og så tager fisken.
Jeg giver et hurtigt modhug og fisken er kroget..
Den vender et stykke ude i vandet og kan mærke, at dette er en fin efterårs fjordfisk, den giver en fin kamp.. Kim ser den og udbryder ” den der – den skal du ha ind ”
Fisken kommer på land og den er lynende blank og med løse skæl ….SUPER FLOT FISK — en sølvblank torpedo…
Vi fisker videre , men mærker ikke mere.. Taget et stop et andet sted, men der er kun ultra forsigtige fisk og ikke mange af dem. Så vi beslutter os for at stoppe, uden at at ha mærket mere.
Men fuck en fed oplevelse……
Fantastisk fjord – Intet mindre.

11 tur i streg med fisk kom i hus Torsdag d. 14-11-2019.
Fik 3 med en fin blank +40cm fisk som blev udsat igen.
Det ved at blive koldt i fjorden og fiskene er ved at være ekstremt sky. Så det er bestemt ikke nemt, at fange dem, men kæmper videre lidt endnu, indtil frosten sætter ind.
Så bliver det gedder som står for skud.
Kan kun sige, at Mariager fjord har været fantastisk de sidste par måneder !!!!

Det var idag lidt af et jubilæum, da de sidste 9 ture i fjorden var med fisk og den 10’ende tur skulle gerne fuldende rækken af succesfulde ture.
Mødtes med Kim kl. 10.00 kørte direkte til Hullet ved Kongsdal – får hurtigt søsat ormen i vandet, imens Kim han fumler lidt på stranden.
Jeg går ud hvor vi har haft fisk på de sidste par ture, men mærker ikke rigtig noget. Kim kommer i vandet og fisker lidt og fandme om han ikke har den frækhed, at fange den første fisk…
Tak for det…. Eller noget…
Fisker videre og i de næste par timer, har Kim kontakt til flere fisk og fanger 4…. Gentager 4 og jeg har næsten intet mærket… Er sku lidt rundt på gulvet og prøver med krog skift, plads skift , hastighed osv osv.
Intet som i intet mærker jeg…
Det var ikke lige den plan jeg havde da jeg tog hjemmefra.
Nede med 0-4, slukøret og lidt i tvivl om pladsen, som er ultra svær idag, så beslutter vi os for at køre til Revlsbæk og se om det stræk kan gøre udslaget for bedre fiskeri.
Lad det være sagt kort, det kunne det ikke.
En plads som jeg skal undersøge nærmere igen, på et andet tidspunkt.
Beslutter os for at køre videre mod den hemmelige plads – og det fortryder vi ikke …
Stadig nede 0-4 mener jeg at det er på tide , at nu skal jeg igang … Har hørt på Kim det meste af dagen og der er kun 3-4 timers lys tilbage.
Rigger hurtigt til.
1 kast  – hvor skal det ligge ? beslutter mig for at kaste fra stranden og laver bare et let kast ud i vandet…. Mærke et par hurtige dunk i stangen og bang, så er der fisk på … Den kommer ind , bliver befriet igen.
Og nu kan jeg slappe af… Turen er reddet … Den 10’ende i streg med fisk fra fjorden …. Ja tak.
Får hurtigt en fisk mere og ender med at hente Kims fisk og få ham overhalet …. Håneretten er tilbage hos mig .
Vi får nogle mindre fisk og nogle lige omkring målet, fanger den samme fisk, misser lige så mange  og har kort fortalt nogle fine timer, inden mørket falder langsomt på.
Stillingen da dagen er slut, er 10 fisk til Kim og 10 til mig, det kunne ikke være bedre …
2 bliver hjemtaget – Kims fisk er større en min , så lidt pral har han vel ret til,  ( har desværre ikke billede af den – men den var dælme flot )… Ud over at han mener , at hans første 4 fisk, var taget under ekstremt vanskelige forhold ved Kongsdal, hvor jeg jo ikke mærkede noget som helst.
Bla bla bla siger jeg bare 🙂

Fed dag – som vil gå over i historien 😉

Tirsdag d. 5-11-2019

Et par timer i fjorden med Kim.
Nu kan jeg skrive 9 ture uden 0 ture 🙂
Fik to fisk idag – 1 ved hullet ved Kongsdal og så 1 på …. Det hemmelige sted 😉
Det var sku en kold dag, skulle kæmpe for de få fisk vi fik.
Fiskene i fjorden er ultra forsigtige nu og har været det længe.
Det var lige under normal vandstand i fjorden, temp omkring de 3 grader og en rolig kølig vind.

Fiskede først i Ørnedalsbugten, der var som støvsuget for fisk, mærkede ikke det mindste.
Videre til Jomfrubakken – Der mærkede jeg et par enkelt meget forsigtige nap, men intet der blev siddende.
Næste stop var Kongsdal strækket, startede ud ved havnen, men opgav da jeg kom derned – Kørte lidt videre og fandt til sidst to fisk, som var oppe og vende.
De svømmer stadig derude.
Hele dagen var præget af ekstremt vindstille og MEGET høj vandstand.
Måtte virkelig kæmpe for de fisk jeg havde kontakt med.

Onsdag d. 9-10-2019

Havde igen lige et par timer mellem bygerne og det skulle udnyttes til en tur på kysten igen.
Valget faldt igen på strækket ved Kongsdal.
3 fisk til Kim og 2 til undertegnede… Men hvem tæller….. 🙂

Tirsdag d. 8-10-2019

Endnu en kort tur til fjorden sammen med Kim, det blev til over 30 kontakter – Stedet var Kongsdal strækket.
Fiskede i timerne omkring vandskifte fra højt til lavvande og det kunne mærkes, da lavvandet satte ind.
Fiskene var ikke så aktive mere derefter, men det var et par gode timer vi nåede.

Et par timer i fjorden

Mødtes med Ole og Kim til et kort træf jolletræf på fjorden.
Det blev til nogle hyggelige timer, med øl fra Ole og en Kim som til sidst pakkede grejet sammen.
Vi fandt fiskene , da Ole tog hjem – Tænker han har gemt dem til os
Jeg fik 8 ….. Kim…. 0 …. 🙂
De er ikke så store derude lige pt.
Næste gang går turen mod Mariager delen, for inder fjorden fisker fint, men nu skal der jagtes noget med størrelse på.
Fiskene blev fanget ved Sandskedet.

Mariager fjord

Havde lige et par timer i fjorden inden det blæste vildt op.
Fik en lille fisk , som svømmer derude igen.

Mariager fjord 23-9-2019

Fik 5 fisk på orm og bombarda.
De svømmer derude endnu, så det er bare at komme afsted.
Havde kontakt med det dobbelte eller 3 dobbelte, så der er fint med fisk derude.
Fik jeg nævnt at Kim kun fik 4 🙂

Mariager fjord d. 2-9-2019

Tog en tur med jollen, mødte Kim og Ole , havde et par ganske fornuftige timer , hvor der var fangst til alle.
Jeg havde en masse hug , det blev til 5 stk i alt.
2 hjemtaget, 2 genudsat og en mistet.
Orm og synkende bombarda var et hit denne dag.

Fjorden med sønnen

Tog en hurtig tur på fjorden Søndag d. 7-7-2019.
3 kontakter , en i båden – under mål – Naturligvis genudsat.
1 Mistet i Ørnedalsbugten og en mistet, da vi trak efter dem.
Vestenvinden tog til og vi måtte sejle i land, mod bølgerne.
Blev alt for våde til at fiske mere, så smed jollen på traileren og kørte hjem.

Svær dag i fjorden

For 2 dage siden kogte fjorden af fisk, i dag var stik modsat.
Der var en del fisk på pladsen, men de var nærmest umulige at få til at bide.
Tæt tåge det meste af morgenen, næsten ingen vind, regnvejr til tider og en mørk himmel oven pladsen resten af dagen, gjorde det til en prøvelse.
Prøvede en hel del blink i forskellige farver, men det der gjorde udslaget i dag, var et spændende blink fra DC Lures, nemlig et Svendsen vugge blink i rå sølv.
Det blev monteret med 2 perler, en owner  trekrog str 8, solid ring og lile springring .
Langsom indspinning med et langt spinstop og så var der fisk.
Fisken blev genudsat.

18-12-2018

Salten Mariager fjord
Fandt en stime fisk, som gav et par gode timer.
Min makker Kim fangede 1-2 fisk og jeg måtte da lige lære ham, hvordan man gør det, så fik 16-18 fisk.
3 på orm og resten på NOAH Silling i 15 gr.
Alle genudsat.
Har skiftet til en anden model trekrog, som er lettere og tyndere i godset, dette giver en fin krogning yderst i munden på fiskene, ingen af dem var kroget dybt.
Helt klart vejen frem, når der ønskes hurtig og nænsom genudsætning.

Lidt fiskeri er det blevet til.
Har fisket i fjorden, Djursland, Kalø slotsruin og ved Salten.
Fiskeriet i fjorden har givet 1 fisk og en masse hug.
Bliver spændende at fiske fjorden i den kommende tid, men jeg ser meget frem til sommerfiskeriet.

Lidt billeder fra fjorden og Djursland.

Fjordkortet er opdateret

Har idag redigeret og opdateret kortet over fjorden.
Der er kommet flere plader til og andre har fået ændret lokation, så de burde passe bedre og mere præcist.
Kortet er lavet så der kan bruges Google Maps på telefonen i bilen, så der ingen undskyldninger, for ikke at kunne finde pladserne .
Du finder pladserne ved at gå i menuen Fiskeri og så Mariager fjord.
knæk og bræk derude.

Strandhold+Campingpladsen

Havde en forventning om at møde højvande på pladsen ved Strandhold, men det var så ikke helt tilfældet.
Hvad jeg derimod mødte var totalt vindstille og tæt tåge… Det gav ikke det vilde jubelbrøl.
Fik egentlig ikke så meget ud af det, ud over at jeg blev klogere på et par spots derude.
Kørte min plan var at køre videre mod Lergraven Syd, men at bevæge sig rundt derude, alene i mudder, tåge, strøm i vandet osv, fik mig til at ændre den plan lidt, istedet blev det Campingpladsen.
Parkerede på P pladsen ude foran campingpladsen og gik ned langs pladsen.
Ud forbi badebroen og så et godt stykke videre vest på…
Pladsen skal prøves igen, det er helt sikkert, men vil spare jer for detaljerne, for det blev også der en 0 tur….

Strandhold

Et par timers fiskeri var muligt, derfor greb jeg chancen.
Ankom til Strandhold, gik til det spot jeg havde udset og på under 10 minutter, var den første fisk i hånden.
Dog en undermåler, som svømmer videre. Ingen billeder, da den hurtigt skulle ud igen.
Det var igen et gyldent sjovt kvater, hvor der var pænt med hug, men de blev ikke hængende.
Derefter døde det helt hen i et stykke tid og resten af turen, mærkede jeg kun lidt fisk.
Det lidt vildt, som en plads kan koge af fisk, for så et kort øjeblik efter, være helt tom igen.

Har lige haft et par dage, med lidt blandet fiskeri.
Først i storvejr på Kalø slots ruin og så i fjorden.
Det var som et par fede ture, men over 2 dage, kan man ikke prale af fangsten.
1 ørred på 30 cm fanget i fjorden, den svømmer lystigt videre derude.
Speedspin i November måned, var dagens bud.
Fuld mølle på Stradic 4000 hgfg hjulet og et par spinstop på 2-3 sekunder.
Havde en stime jagende fisk inde, de var der små 15 minutter, hvor jeg fik fisken og mistede et par stykker.
Lokation Strandholt

4-4-2018

Tur med min svoger.
0 tur – igen.
Men der var til sidste heller ikke så meget fokus på fiskeriet, da min motor fik problemer med kølevandet…
Der var næsten ingen sladre stråle, så det blev en tur for elmotor hjem øst for Bremslev bakker…  Det var en længere tur til fiskeri havnen i Hobro.
Men hyggeligt var det da.

26-3-2018 Bramslev bakker

På tur med ungerne, det tog dog ikke lang tid før, at den mindste havde fyldt sine gummistøvler med vand, så det blev en kort tur.

Sildehagen

Havde under 2 timer i dag, så turen blev en kort en af slagsen.
Fik ikke nogen fisk, men lærte den del om hvordan man laver spin stop med diverse gennemløbere og blink.
Fjordens blanke vand og badekarene på pladsen, er et fint sted at øve sig lidt på diverse teknikker.
Jeg er sikker på , at pladsen nok skal kaste fisk af sig senere på sæsonen…

Startede ud med at fiske ved Stinesminde, lige ud for “ishuset ” der består bunden af sand og en masse muslinge rev , hvor fiskene af og til kan finde på at opholde sig , i jagten på føde.
Valgte af give det en god lang omgang , men uden held .
Tog over på venstre side , som består af lidt dybere vand, med en lidt mere rå stenet bund. Intet …. Hverken et nap eller noget.
Videre mod Bramslev bakker, gik en god tur ind mod Hobro.
Pladsen er lidt hård at fiske i 7 m/s fra vest. Men opgive , det ville jeg sku ikke .
Prøvede en masse…. Bombarda og flue, snurrebasser og Westin d360 uden held og til sidst måtte det dælme være det for i dag.
Så ikke nogen børsteorm eller små dyr i vandet på begge pladser, ser sku frem til, at fjorden bliver lidt varmere.

Salten + Stenarmen

Endnu en spontan tur til fjorden, når muligheder opstår , så skal man tage dem.
Ramte salten ved 9.30 tiden, det opgav jeg hurtigt, for der stod 3 mand på pladsen ved kilden og 2-3 mand på badebroen vest for pladsen.
Der er meldt om fisk på +60 og 70 cm fra disse pladser her de sidste par dage, så nok klart at folk stimler sig sammen.
Der kom flere til på cykel, så valget var egentlig nemt, jeg kørte lidt væk og valgte en anden plads vest for badebroen.
Dette gav ikke noget…. Hvad gør man så…
Man kører videre forbi Jomfrubakken og til næste spot, som er Stenamen.
Nem p plads på den modsatte side af vejen, på med waders og fat i grejet.
Fiskede denne dag med Bombarda 15 gr intermediate og flue.
Pladsen er spændende, det må man sige, den skal have et skud senere igen.
Jeg fik vadet en del og hørte senere at fjorden var målt til minus 1 grad, så ikke noget at sige til, at fødderne var lidt kolde.
Resultat af dagen :
Endnu en 0 tur, men fik nok spottet en plads , som jeg godt kunne forestille mig, kunne være giftig, når fjordes temperatur stiger lidt.
Bunden på denne plads , giver ihvertfald en tro på, at den godt kan indeholde fisk.

Salten + Jomfrubakken

Havde lige et par timer til rådighed i dag, så tænkte at det skulle udnyttes ved fjorden.
Planen var Ørnedalsbugten, men den var fuld af is…..
Videre mod Salten, så der stod en og fiskede ved Jomfrubakken, men kørte videre mod Salten.
Fik waders og stang gjort klar, gik fra ” havnen ” og ned mod broen, uden at mærke noget som helst.
Hvad gør man så… Så tager man da videre.
Jomfrubakken var nu målet og den plads var nu ledig , ikke fordi der mangler plads i fjorden, men den anden fisker var kørt derfra.
Gav det et skud… Pladsen er jo mega nem at komme til.
Mærkede stadig ikke noget, så opgav det sku.
Satte mig i bilen og kørte kort til næste p plads, der var to igang med at rigge til, fik en god sludder med dem og fik også et par tips med derfra, så det skal afprøves snarest.

Jomfrubakken

Et af fjordens nemme spots, ikke rent fangstmæssigt, men p mulighederne, bliver dælme ikke nemmere.
Parker bilen på p pladsen ved skiltet mod jomfrubakken eller helt ude i rabatten ved kysten, smut i waders og tag ud og fisk.

Bundforholdene er meget varieret, ålegræs, muslingebanker og sten.
En god vinterplads, da fjorden tit lukker til i inderfjorden.

Lergraven Syd

Lergraven Syd – er en lidt speciel fiskeplads.
Bunden er mudret, dette skal man lige være opmærksom på, det kan godt være lidt specielt at færdes derude, det ene øjeblik står man rimelig fast, for så at gå et par meter og så er det bare en omgang mudret bund.
Men specielt i foråret, kan denne plads være et hit, bunden varmes hurtigt op og afgiver lidt varme, noget som fiskene nyder godt af.
Jeg glæder mig til at prøve den af med bombarda og gulp orm, når børsteormene sværmer.
Tilgangen til dette sted, forgår ved at man går over en meget sumpet mark og så ud til kysten, hvor man godt kan vade et stykke ud i vandet, der kan kastet ud over sejlranden, hvis man ønsker dette.
Vær opmærksom på strømmen, som godt kan være kraftig.
Glæder mig faktisk også til at prøve pladsen af i min jolle.


Salten – Lergraven Syd

Når man kigger ud af vinduet og der ligger et lag sne og temperaturen ligger omkring de -3 grader, så skal det lige overvejes om man nu er helt klar eller om man er tosset..
jeg vælger at tro, at man er klar.
Naboen kiggede noget på mig, da jeg kom slæbende med grej, ud skulle jeg sku. Det kom vi også.
Mødtes med Ole Betzer Skaarup kl. 8.30 i Hobro.
Planen var Ørnedalsbugten, men når der allerede var is i havnen, så var det nok ikke bedre i bugten.
Turen blev sat mod DANIA , som jo har et udløb af varm vand fra saltværket, men der var ingen fisk hjemme på den plads.
Næste stop Lergraven syd. Det sted har jeg hørt meget om, ganske rigtigt er det et fint sted, med en lidt kedelig bund, men pladsen kan nemt indeholde fisk, mange fisk faktisk.
Det gjorde den så ikke i dag. Det blev til lidt hug, lidt følgere og en masse frisk luft og kolde løg.
Fik testet min Shimano Speedmaster CX 10′ 7-28 gr og mit nye Shimano Stradic 4000 hjul, ja det – Det spiller sku fint sammen.
Det kaster sateme som en drøm.
Jeg er KLAR til næste tur !!!
Dog skal jeg lige ha findet ud af hvordan man undgår linekludder i sin kasse, når man har rigget et par gennemløbere til på forhånd, det er dømt til at gå galt , se sidste billede.

       Ole Betzer Skaarup

 

 

 

 

Tur med Michael

Når man tager folk med på tur, som aldrig før har været med, så er det mindste og det pæneste man kan gøre, vel i bund og grund , at fange mindre end skipper…
Det andet er dårlig stil….. Stillingen Søndag d. 1-10-2017 blev 4 i båden til Michael og 2 til mig…. Men jeg er så også helt sikker på at jeg mistede den største.
Der må og skal være en løsning på de mistede fisk.
Jeg har nu talt med en som er kommet med lidt guldkorn som skal afprøves.

Den store fisker Michael – Eriversfiskeren kan man vel kalde ham.

Selv udviste jeg mådehold

HELL YA … ENDELIG FISK

Havde nogle timer til over, da et andet projekt blev flyttet.
Men hvad gør man så … Man gør jollen klar på rekord tid, pakker kun det mest nødvendige og fiser ud af døren.
Kører til Hobro , mødes med Ole Betzer Skaarup ved havnen, smider jollen i …
Hov havde jeg lige glemt at min transducermontering røg af på sidste tur… Jep… Men så blev turen bare uden ekkolod / plotter.
Men hvad gør det , når man finder fiskene uden.
Sejlede til Ørnedalsbugten og kastede løs. Ikke nogen succes.
Dagens opskrift var så dørgning ved bugten og på nordsiden omkring Sandskredet med blink, trukket over samme steder flere gange.
Ole var så beskeden at tage 3 fisk , men jeg fik min kun 2 Mariager fjord ørred , den var ikke stor men hvad gør det.
Naturligvis genudsat ….
Jeg mistede en rigtig pæn fisk lige omkring havnen, som tog gennemløberen hårdt og kontant, men desværre røg den af , faktisk så vildt, at jeg måtte dukke mig for blinket.
Nåede kun lige at have glæde af den kort, før den vendte i en stor bue og væk var den.
Status 4 i båden og 2 mistede.
Hård vind fra øst gør det ikke nemmere på fjorden.

  

Har haft lidt små ture til fjorden, mest for at teste en jolle / motor og så bare lidt kort fiskeri.
Så Onsdag den 19-7 tog jeg Ole Betzer med på turen igen.
Vi fiskede omkring Stenarmen, Flintekysten, Bilfrakmenteringen , Flintebugten.
Det blev til kastefiskeri og dørgning med blink.
Normalt fanger jeg aldrig noget, men denne gang var der da forbedringer.
Fiskene var på pladsen, det var helt sikkert, flere var oppe og vende i overfladen, men pludselig udspiller der sig følgende scenarie.
En fisk på et par kg, springer vildt op i vandet og laver et ordentlig plask, da den lander, tilfældigt har jeg motoren tændt og vælger derfor at bakke langsomt hen imod stedet, da det lå uden for kasteafstand.
Da vi nå hen til stedet, kaster vi over stedet og starter indspinning – Ole får sku fisken på sit møresilda blink… I et kort øjeblik stod tiden lige stiller, det der var en rigtig fin fjordfisk, med en høj gylden blank ryg, som er kort på inden den forsvinder i dybet, jeg kaster ud og kroger også selv en fisk på det hvide 12 gr. stripper blink, MEN også den fisk ( som måske var den samme ) er også kun på et øjeblik og begge må vi stå og se lidt slukøret ud..
For s…….  det var helt klart en RIGTIG fin fisk !!!! ÆV !!!!!!

Fiskeriet går i stå igen og det er tid at vende snuden hjem…
Nu skal jeg baaaaare lige på ferie og så vender jeg tilbage til pladsen igen…
Vandet ligger mellem de 18.6-20.1 grader, så det bliver rart at få det ned i temperatur igen…

Denne dag var de Ole Betzer Skaarup som var med ombord.
Udgangshavn Hobro fra morgenstunden.
Denne dag bød på mindre vind end dagen før, det betød at vi kunne koncentrere os mere om fiskeriet.
Det var klart koldere og mere overskyet end dagen før og man mærker tydeligt at Ole B. er meget kendt i fjorden, så der kom en god serie tips og tricks på bordet.
Vi prøvede en del, sejlede en del, fiskede en del, men det var svært…. igen….
Steder vi besøgte var:
Sandskredet, Ørnedalsbugten, Tornsdalsvej mod Valsgaardbæk, Strandholt, Silleborg hage, Bremslev og nordsiden hjem.
Der blev kæmpet for sagen og belønningen blev en lille ørred til Ole, taget på dørgning med 1,4 knob og en snurrebasse str. 2 .
Den svømmer naturligvis videre derude og sender bud efter sine fætre til næste tur.
 

Tog en tur på fjorden med min svoger.
Afgang fra Mariager havn ca. 9.30, sejlede over mod Flintebugten på Nordsiden. Fint vejr til at starte med, men det skulle senere ændre sig drastisk.
Kastefiskede med elmotoren tændt , men det gav ikke det store. På det tidspunkt var vinden i vest omkring 3 m/s.
Tog en beslutning om at trække et par blink langs fjorden, naturligvis uden om diverse fredninger osv. Endte i området omkring Vive havn, så var det jo nærliggende at sejle ind og spise frokosten i havnen.
Vinden var også begyndt at friske en del op.
Da vi kom ud igen, sejlede vi ind over det lave vand øst for havnen, hvilket resulterende i at motoren gik i bunden og der kom lidt små panik, retur til havnen igen, men der var ikke sket noget.
Nu var vinden så tiltaget til 7-8 m/s stik, lige i smasken, så vi beslutte at det måtte være det, vi ville retur mod Mariager havn… Det var så den værste tur jeg nogensinde har været på i jollen… Ik at den ikke kunne klare det, men bølger og vand slog ind over fronten og da jeg sad nede agter og styrede løjerne, var der kun en vej…. Jeg blev pisse våd !!!!! Sikke en hoppe og gynge tur, totalt RØVTUR.
Kunne ligeså godt ha dyppet min røv i en spand vand, for alt var vådt.
Fik båden på trailer og hjemad det gik.
0 tur.dk

Her er en oversigt over hvor vi fiskede. Udgangshavn Mariager.

Fisketur med min svoger.
Hård vind fra Øst besværliggjorde fiskeriet, men det kunne lige gå med den frontmonteret elmotor, som holder kursen rimeligt godt.
Der blev kastet til den store guldmedalje, flere blink blev afprøvet. Skiftede over til at trolle efter fjordens ørreder på vej retur mod Hobro.
Resultat: 1 hornfisk.

Ørnedalsbugten

Skulle en tur til Hobro, så derfor var det jo nærliggende lige at smide en stang og et par waders bag bilen, turen gik til Ørnedalsbugten, jeg besluttede mig for at prøve, at gå mod vest, ind over det lave område omkring sivende.
Fin travetur, totalt stille i vejret og solen kom frem, men mærkede ikke noget på de to timer jeg var der.
Skulle så videre, så der blev ikke fisket mere.
Ingen børsteorm i vandet underligt nok, da de havde været der et par dage i forvejen.

Salten

En god vinter og forårsplads, da der ledes varmt vand ud i fjorden, det ser lidt specielt ud, men har også den egenskab, at man kan få varmet sine fødder lidt.
Kan være en plads som er godt besøgt, specielt på de kolde dage.

    

Bramslev Bakker

Bramslev er en sand perle for familien.
Der er opsat bord / bænke sæt, imellem træerne, så man kan nyde sin medbragte mad.
For at komme ned til pladsen, opkræves der 5 kr. i bompenge, smid vensligt dette symbolske beløb i bøtten ved bommen.
Når man kommer ned af de stejle bakker, åbner der sig en sand perle, det er simpelthen en plads som må og skal holde fisk.
Vandet er sprit klart og der kan fiskes til venstre eller højre. Vær opmærksom på frednings zonen ved Valsgaard å.
Pladsen kan være en prøvelse ved +7ms fra vest, når man går mod Hobro
Denne plads glæder jeg mig til at følge mere op på.
   

Tur med Fiskermik

Lørdag den 18-3-2017 tog klubben på tur til Mariager fjord, der havde været meldinger om fiskeri på det jævne, så turen blev sat til at starte kl.8.30 i Kongsdal havn.
Startede med at konstatere dette syn

Det var absolut ikke en del af planlægningen. Humøret faldt lidt. Men det skulle ikke stoppe os. Temperaturen lå støt på -1 grader.
Jeg kunne skrive en masse, men kort fortalt så gjorde vi alt hvad vi kunne, 4 mand afsted, med orm, blink, fluer, børsteorms gulp osv. Men absolut intet skete.
Vi fiskede Kongsdal strækket, Salten og Bremslev bakker.
Vejret endte dog med at blive ganske fint og de grillede pølser smagte ganske udemærket.

Tur til Mariager fjord

Endelig var det tid til at komme ud og fiske igen, tog turen til Mariager fjord, sammen med Ole Benzer Skaarup Fredag d. 17-02-2017.
Planen var at fiske i inderfjorden, men dette havde kong vinter sat en effektiv stopper for, flere af pladserne lå dækket af is.
Derfor besluttede vi at køre ud ad , for at finde åbent vand.
Første stop blev Kongsdal , der blev fisket på begge sider af ” kanalen” det gav lidt km i benene. Mærkede egentlig ikke noget.

Da pladsen var fisket nogenlunde af, så gik turen tilbage imod Dania, men der var lukket pga drivis, så turen gik til stykket omkring Fladbjerg, heller ingen fisk her.

Sidste stop var Ørndalsbugten ….  90 % lukket af is, blev kun til en halv time, med kast langs kysten og iskanten. Alt i alt en god dag, som helt sikkert skal gentages, så snart isen bryder.
Smider lige en lille video omkring situationen ved Ørndalsbugten… Pænt lukket til af is.
Dagens agn var flydende bombarda, langt forfang , gulp orm.
Vind: 1-2 m/s
Vand temp. :
Temp: 4 Grader
Overskyet.
Fisketid: 8-12

Da jeg jo er begyndt at fiske på Mariager fjord, syntes jeg også der skulle være en målrettet gruppe for bådfiskere, derfor har jeg oprettet Facebook gruppen Mariager fjord bådfiskeri, ved at der er mange forskellige grupper om fiskeri i fjorden , men tænkte at vi måske sammen kunne få båd gruppen op og køre .
Ikke for at stjæle medlemmer fra de andre grupper, men for at få en god bådgruppe omhandlende vores måde at fiske på.
Håber vi sammen kan være med til at gøre gruppen bedre.

Du finder gruppen her Mariager fjord bådfiskeri

Opdatering / Oprydning

Kortet over Mariager fjord er opdateret.
Der er ryddet kraftigt op flere steder på siden, hvilket betyder at noget af fjernet, specielt flere link, da flere af disse ikke har relevans for siden og ej heller blev brugt.
Jeg har forsøgt at sætte de brugbare ting, ind under hvor de egentlig burde være, så håber det er til at finde ud af.

chief hc ostergaarde

Lørdag den 22-10-2016.
Der var varslet kraftig vind over Mariager Fjord fra Nord øst , så planen om at tage jollen blev udsat og i stedet blev der fisket i waders.
Pladsen som blev valgt var Østergårde på  nordsiden af Mariager fjord. Total fed plads, som byder på blandet bundforhold, mellem sandstykker, muslinge banker og diverse badekar, som der kan fisket ud over.
Det er en lang fin strækning, hvor du både kan gå til venstre og til højre, går man mod venstre , kommer man til en pynt, hvor det også kan betale sig at fiske.
Vi havde på denne tur dog pænt meget regnvejr, som var vedvarende hele dagen, men vinden var ikke så slem som forventet, grundet at vi stod med den i ryggen og til tider lidt fra siden, så man kan stå rimeligt godt i læ.
Over på den anden side, ligger Kongsdal havn og saltværket.
Desværre holdt pladsen ingen fisk denne dag.
Vedr. Parkering, der er det af største vigtighed, at du respektere at der er parkering forbudt også selv om du holder lige ved vandet, vi missede skiltet og parkerede nede ved vandet, men blev sendt væk og det skal man respektere. Lodsejere har haft store problemer med folk der pisser, skider og smider en helvedes masse affald på deres grund, så 200 meter oppe , er der et lille indhak, hvor man kan parkere sin bil, der er ikke meget plads, men sådan er det .

Mariager Fjord

Fed dag på fjorden.
Havde på et tidspunkt fået investeret lidt i diverse snurrebasser, men må indrømme, at jeg ikke helt havde fidusen til dem, nok mest pga manglede tid og evne med dem 🙂
Men det har ændret sig i dag, fik en fin 52 cm ørred på den hvide med rød røv str 1, total konge fight på den lette 7 fods stang.
Det skal sku prøves igen.
Må vist ha købt lidt flere i andre størrelser.
Startede ved 11 tiden i Mariager Havn, der er et udemærket gratis slæbested og en grillbar ved siden af 😉
Satte i, med lygtebommen siddende på , så måtte op igen og ha den spændt af, forventningerne til dagens tur var vel stærkere end sund fornuft.
Fik endelig jollen i og kom afsted sammen med Kasper Wittrup, som ud over at være en dygtig fluefisker , også kender fjorden som sin egen bukselomme.
Vi startede med at sejle turen over til Flintegrunden, der havde vi ikke kastet mange kast, før han tog en lille fin ørred, som dog stod af igen, jeg meldte til ham, at jeg lige ville fange dens storebror, kastede 1 kast og hev ind snurrebassen ind et par gange, BANG, så sad der en fin 52 cm ørred, som gav en KONGE fight på den lette stang, den ville sku ikke med ind, men det kom den…. Den kom med hjem…. Nu har jeg ikke fanget fisk i over et år og familien elsker fisk, så skal de også ha en engang imellem.
Fiskede videre , sejlede så til høllet, hvor vi trollede med wobblere og blink, men det gav ikke noget, det var også rimelig vindstille, så det må prøves igen. Turen gik derefter til Silleborg, hvor vi sejlede jollen på land, sprang i waders og fiskede lidt der, der stod to andre flue gutter og den ene kranede seriøst fisk hele tiden….
Men ikke noget til os, det var sku for stille der, så vi sejlede tilbage til Flintebugten, der fik kasper igen en bette ørred på fluen, så videre mod Vive området, ingen fisk der, men et mindre uvejr var igang, så tilbage til Flintebugten igen, hvor han så lige kvitterede med en ørred igen…  Hans fisk lå på de 30-35 cm, men seriøst stærke fightere , som sprang fri af vandet og gav et godt show.
Hjemturen gik stille og roligt og vi landet igen i Mariager Havn, hvor jollen kom sikkert på trailer.
1 2 3 4

“Der opleves et stigende problem med ulovligt fiskeri i Mariager Fjord. Derfor sætter kommunen nu ind med en styrket indsats, hvor ulovligt fiskeri vil blive registreret og anmeldt.” – Kilde: Fjordavisen.nu

Jeg læser med glæde den artikel som Fjordavisen bringer, nu ser det endelig ud som om der kommer fokus på ulovligt fiskeri på fjorden, dette var bestemt på tide.
Det kan på ingen måde være rigtigt, at  en så smuk fjord skal ødelægges af ulovlige garn.
Så lad os se hvad politikerene kommer frem til, håber der er mening bag ordenene.

Læs artiklen her

*Billede af garn er lånt på ulnits.dk