Tank til levende agnfisk

Har rodet lidt med ideen om at lave en tank til levende agnfisk, til vinder gedde fiskeriet.
Mange ideer er blevet vendt, men manglede ligesom den mest vigtige del. Nemlig en palletank.
En kammerat havde da lige en stående, så den måtte jeg da gerne overtage mod at selv pille den ud af et buskads og tømme den for vand.
Dette blev klarer på et par timer, hjemme på adressen indfandt min nabo sig, jo han havde da en pumpe med filter fra hans gamle havedam, den måtte jeg da gerne overtage, mod selv at rense den…
Ja tak siger man da så.
Jeg havde to placerings muligheder, optimalt ville den stå bedst i det lukkede skur, men den var for bred, mindre optimalt kunne den stå ude under halvtaget på et åbent skur.
Fik fat i en kammerat, diverse værkstøj blev fundet frem, dørkarm ind til skuret blev målt flere gange og så var der kun en vej.
At komme igang med at måle og skære med vinkelsliber mm.
Der blev skåret , hamret og banket osv i et par timer, inden tanken gik fra 1000 liter til 800 liter, så kunne den nemlig godt presses igennem døren til skuret.
Fik samlet det hele på den anden side, tanken står nu på en palle, så den ikke står direkte på gulvet og rammen har samme højde som normalt.
Pumpen blev rengjort, nu skal jeg bare ha købt nogle nye filtre og en ny pakning til den, så burde den spille.
Den er måske som nok lidt kraftig til projektet, men så smider jeg en timer på og så får den specielle start tider i løbet af døgnet.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *