Jeg har ladet kommentar feltet være åbent, for håber på lidt mere vejledning i denne agn – som minder lidt om snurrebassen…
Har du nogle farver, størrelser osv som du benytter og som du har held med og vil anbefale andre, så håber jeg lige, at du vil skrive det herunder.
Et tillægsspørgsmål : Hvis du skulle vælge mellem snurrebassen og westin gennemløberen, hvad ville så være dit valg og hvorfor ?
På forhånd tak 🙂
Har for første gang stiftet bekendtskab med WESTIN D360 UV 18 gr.
Må nok indrømme at det var ikke en gennemløber, som jeg ville have købt ved første øjekast, men skæbnen gjorde at makkeren igen fangede flere fisk end mig og det kan jeg ikke have hængende på mig.
Ole tilbød mig, at låne en af hans WESTIN gennemløbere og man var jo nærmest tvunget til at sige ja tak 🙂
Han fik så selv den store ære , at at rigge den til.
Den kaster fantastisk langt og går super fedt i vandet, ved kastefiskeri hugger fiskene , som ved mange andre agn gerne ved spinstop.
Og fisk – det kan den sku fange.
Han var så beskeden at fange 3 og jeg 1, plus dem vi mistede ( hvorfor mister vi altid dem med størrelse på ), Lyder måske ikke af så meget, men når jeg er vant til at sejle 0 ture, så var det rart at mærke noget igen og en lille fisk kan også sagtens få smilet frem på mig…
Havde nok ikke tænkt at 18 gr var god til trolling på fjorden, men det skal bestemt prøves igen.
Der sejles med langsom fart, jeg benytter altid elmotor og sejler med omkring 1,5-1,7 knob ( 2,7- 3,1 km/t )
Læs lidt om det her, hvor vi fisker på en ukendt plads: https://www.teamsanika.dk/ukendt-plads-skal-nok-finde-navnet-paa-den/
Gennemløberen blev rigget til på følgende måde:
Svirvel mellem forfang og hovedline ( fletline ) , 50 cm 0.28 mm mono forfang, perle i toppen af gennemløber,perle i røven af gennemløber, to stop og en perle, aflang springring og en cirkelkrog.
Personligt vil jeg nok prøve den næste gang med en trekrog, da jeg nok aldrig bliver helt gode venner med cirkelkroge.
Har efterhånden mistet en del fisk på den konto, både på spin og bombarda.
Håber at høre fra dig i kommentar feltet.