Valgte at vedligeholde trækassen, da jeg vil give den en anden farve, end den som den har nu.
Valget falder på Tonkin lak, som har en masse fantastiske egenskaber.
Har skuret en masse skruer af , søgelænder afmonteret mv.
Men nu går næste projekt på at få disse trælister af… De er limet fast og hvordan får man så lige dem af….. Tænke tænke …..
Skulle nogen ha et godt bud, på hvordan de nemmest kommer af, så hører jeg det meget gerne.
Har prøvet med et stykke svejsetråd, men pt. var det ikke noget hit.
Det voldte mig sku nogle gevaldige kvaler at få kassen af.
Det viste sig, at det IKKE bare var sådan ” bare lige ” …
Det tog en evighed at få kassen af, men nu er den af og jeg kan komme videre med projektet.
Løsningen var en FEIN sliber eller en fugeskærer, som den også hedder, knokleri og massere af tålmodighed.
Nu bliver der en del sliberi på træværket og så skal den ha lak, som vel egentlig er en olie.
Nye skurer skal bestilles, så er der nogen, som har en kontakt til rustfri skruer, så hører jeg gerne fra dig.
Rengørring er også en del af planen, men det er pt ikke nemt, når båden står ude i en lade, hvor der er meget pløret lige for tiden, så det kan ikke undgåes at den bliver beskidt.
Tonkin lak
Fik slebet træværk med hjælp fra en kammerat, nu mangler jeg kun lidt fin slibning, så burde jeg kunne gå i krig med lakken.
Næste del af projektet.
Er endelig nået dertil, hvor jeg kan begynde at lakere kassen…… Ja tak siger jeg bare…